Nyt logo, samme Marlon
Navnet Marlon Tørmørtel A/S stammer fra 1978, hvor Marlon blev grundlagt med det formål at levere tørmørtel i topkvalitet, tilpasset kundens behov og leveret med den bedste kundeservice.
Særligt siden årtusindskiftet har Marlons produktion af tørmørtel og tørbeton været i vækst og i 2012 flyttede virksomheden fra Sdr. Vissing til helt nye faciliteter i Brædstrup, hvor al udvikling, produktion og administration nu foregår.
I dag er formålet stadigvæk at levere produkter i topkvalitet, tilpasset kundens behov. Men Marlon udvikler og producerer et bredt udvalg af produkter, herunder beton, flydegulv, lim, spartel – og selvfølgelig mørtel. Med andre ord; mange forskellige tørprodukter der indgår i byggeri.
Derfor har Marlon i februar 2022 købt og registreret rettigheden til navnet Marlon A/S og designet et nyt logo, som afspejler hvem Marlon er i dag!
Navnet Marlon A/S bliver først taget i brug på et senere tidspunkt, når logoet er skiftet.
Marlon tager det nye logo i brug den 14. marts 2023 og påbegynder en gradvis udskiftning af logo og design på de mange elementer der bærer logo. Det betyder at Marlons hjemmeside, LinkedIn profil, Facebook profil og andre digitale platforme har fået nyt logo den 14. marts.
Marlons poser med 18, 20 og 25 kg produkt, bliver udskiftet efterhånden som dette er praktisk muligt. Herunder ses det nye posedesign med nyt logo.
Samme service. Kendt kvalitet. Mere Marlon.