A solid solution
BanketBeton

Specialbeton

BanketBeton

Hurtighærdende, fiberforstærket højstyrkebeton

Produktbeskrivelse

Marlon BanketBeton er en hurtighærdende cement- og fiberbaseret reparationsbeton, der kun skal tilsættes vand.

Marlon BanketBeton har en særdeles god bearbejdelighed og hærder hurtigere end traditionelle reparationsbetoner. Produktet er sammensat af specielt hurtighærdende cement, mikrosilica, en række additiver samt ovntørret kvartssand. Opfylder materialekravene til ekstra aggressiv miljøklasse jf. DS/EN 206 DK NA:2020.

Fordele
  • Hurtig styrkeudvikling
  • Fiberforstærket
  • Svindkompenseret
  • Formbar konsistens
  • Anvendes i varierende lagtykkelser
  • Skal kun tilsættes vand
Anvendelsesområder

Marlon BanketBeton er særdeles velegnet til krævende reparationsopgaver i nedgangsbrønde, brøndbanketter og lignende opgaver, hvor der stilles krav til en stabil, formbar og stærk beton med hurtig afbinding. Marlon BanketBeton er nem at forme og kan anvendes steder, hvor der er behov for at udstøbe store og varierende lagtykkelser, og hvor en relativt hurtig afbinding er krævet. Typisk steder, hvor man ønsker en hurtig ibrugtagning efter udstøbning.

Forarbejde

For at sikre størst mulig vedhæftning til gammel beton skal underlaget være rent for cementslam, støv, olie, fedt og andre løstsiddende urenheder. Det afrensede underlag skal fugtes til en ensartet mat og svagtsugende overflade.

Blanding

Marlon BanketBeton tilsættes rent vand og blandes i mindst 5 min. til ønsket konsistens i en egnet tvangsblander. Det anbefales at blande hele posens indhold. Manuel blanding kan gøres med langsomtgående boremaskine påsat egnet piskeris. Blandevandet hældes først i baljen, derefter tilsættes tørproduktet og der blandes grundigt. Bearbejdningstiden er 20-30 min. ved +20°C. Højere temperaturer vil forkorte og lavere temperaturer vil forlænge både åbnings- og hærdetiden.

Udførelse

Marlon BanketBeton kan retningsgivende udstøbes i lagtykkelser fra 2-100 mm. Den færdigblandede beton udsættes og komprimeres grundigt. Udsætningen foretages med hånden (husk handsker) eller med almindeligt murerværktøj. Efterfølgende finish kan foretages med filtse, pudse- eller stålglitteværktøj.

Efterbehandling

I varme perioder skal nystøbt beton, beskyttes mod for hurtig udtørring ved træk, høje temperaturer, solbestråling m.m. I vinterperioder beskyttes betonen (evt. med vintermåtter) i de første hærdedøgn mod stærk nattefrost, hård vind m.m.

Begrænsninger

Reparationsopgaver med Marlon BanketBeton bør ikke foretages ved temperaturer under +5°C, og betonen tåler ikke frost i afbindings- og hærdeperioden.

Rengøring

Udstyr, maskiner og værktøj rengøres med vand umiddelbart efter brug.

Kontrol

Marlon BanketBeton er underlagt intern kontrol i henhold til Marlons kvalitetsstyringssystem. Efterfølgende udmåling og blanding på brugsstedet er ikke omfattet af kvalitetsstyringen.

Teknisk information

Producent
Marlon Tørmørtel A/S
Virkelyst 20
8740 Brædstrup

Materialetype
Hurtighærdende cementbaseret reparationsbeton.

Tilslagsmateriale
Sorteret og ovntørret kvartssand, 0-1 mm kl. E.

Tilsætningsstoffer
Polypropylenfibre og vægtreducerende tilslag, tilsat plastificerende og svindkompenserende additiver.

Vandtilsætning
3,4-3,6 l rent vand pr. 20 kg tørbeton.

Udlægningstemperatur
Mellem +5 og +25°C.

Åbningstid
Ca. 20 min. ved +20°C.

Udbytte
1 kg tørmørtel giver ca. 0,65 l våd beton.

Lagtykkelse
Ca. 2-100 mm. Retningsgivende.

Holdbarhed
Min. 12 mdr. ved korrekt lagring under tørre og velegnede forhold i uåbnet originalemballage.

Emballage
20 kg plastsæk.

Egenskaber Værdi Metode
Trykstyrke, 2 timer > 5 MPa DS/EN 12190
Trykstyrke, 7 døgn > 40 MPa DS/EN 12190
Trykstyrke, 28 døgn > 50 MPa DS/EN 12190

 


 

Information    
Varenr. 1000559  
Pr nr. 2476513  
DB-nr. 1939614  
Version 04.14 erst. 05.13  

 


 

 

Marlon Tørmørtel A/S
Virkelyst 20
8740 Brædstrup
År 14
DoP 10559
EN 1504-3
1073-CPR-171-01
Betonreparationsprodukt til reparationer der ikke er underlagt statiske krav. CC mørtel, baseret på hydraulisk cement.

 


 

Trykstyrke > 45 MPa Class R4
Kloridindhold ≤ 0,05 %
Vedhæftning ≥ 2,0 MPa
Karbonatisering Bestået
Elasticitetsmodul ≥ 20 GPa
Termisk kompatibilitet Del 1 ≥ 2,0 MPa
Kapillær absorption ≤ 0,5 kg x m-2 x h-5
Farlige stoffer I overenstemmelse med afsnit 5.4
Brandmodstandsevne Klasse A1