Beregn materialeforbrug

Mængdeberegner

Udregn hvor meget du skal bruge af et given produkt

Angiv arealet i m²

Angiv tykkelsen i mm

Angiv antal sten

Angiv arealet i m²

Nedenstående salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse, i
det omfang der ikke foreligger anden skriftlig aftale.

1. Produktet, certificering, kontrol og produktansvarsforsikring
Sælgers produkter opfylder de krav og standarder, som er oplyst i
produkternes tekniske datablade, medmindre andet er aftalt. Databladene indeholder oplysninger om og i bekræftende tilfælde hvilke kontrolordninger og certificeringer, standarder og prøvemetoder, produkterne er underlagt.

2. Emballage
Anførte priser, omfatter medmindre andet aftales skriftligt, udgifter til emballage eller anden beskyttelse, som under normale transportforhold kræves for at forhindre beskadigelse eller forringelse af leverancen, indtil den kommer frem til det i aftalen angivne bestemmelsessted.

Såfremt køber måtte ønske en anden emballage end den ovenfor nævnte, f.eks. på grund af forventet søtransport, gentagne omladninger, eksport forsendelse eller varens udendørs opbevaring, leveres en sådan anden emballage kun efter forudgående særskilt aftale med sælger herom, og køber faktureres alle omkostninger herved. Emballage skal ikke returneres til sælger og godtgøres ikke af sælger.

3. Priser og tilbud
Sælgers priser er anført i danske kroner eksklusiv moms.
Sælgers tilbud er gældende i 20 dage fra datering af tilbuddet, medmindre der ikke foreligger anden skriftlig aftale.

4. Leveringssted og -tid
Sælgers produkter sælges, medmindre andet aftales skriftligt, ab værk Marlons adresse. Transport og leverance er for købers eller brugers regning og risiko, hvilket bl.a. vil sige, at køber (bruger) medmindre anden skriftlig aftale er indgået, bærer risikoen for produktets hændelige beskadigelse eller undergang fra det tidspunkt, hvor produktet er læsset på bil hos sælger.

5. Force majeure
Køber kan ikke påberåbe sig sælgers forsinkelse eller mangelfuld levering i tilfælde af force majeure så som f.eks. følgende omstændigheder, der forhindrer aftalens rettidige opfyldelse, forhindrer aftalens opfyldelse eller gør opfyldelsen heraf urimelig byrdefuld.
Arbejdskonflikt af enhver art og enhver anden omstændighed, som sælger ikke er herre over, så som brand, krig, mobilisering eller
uforudsete militærindkaldelse af tilsvarende omfang, rekvirering, beslaglæggelse, valutarestriktioner, oprør og uroligheder, mangel på transportmidler eller brændstof hertil, almindelig vareknaphed, restriktioner af drivkraft samt mangler ved eller forsinkelser af leverancer fra underleverandører, som skyldes nogen af de i ovennævnte omstændigheder. Er ovennævnte omstændighed indtruffet før aftalens indgåelse, gælder ovennævnte kun, såfremt omstændighedens indflydelse på aftalens opfyldelse ikke kunne forudses af sælger på aftaletidspunktet.

6. Betalingstid og -middel
Betaling skal, medmindre andet aftales skriftligt, ske senest 20 dage efter fakturering. (fakturadato) Ved for sen betaling pålægges morarenter svarende til procesrenten, fra forfaldsdato og til betaling sker. Accept af veksel eller anden betalingsforpligtigelse anses ikke som betaling, før fuld indfrielse har fundet sted.

7. Undersøgelsespligt og reklamationspligt
Køber skal straks efter produktet, er kommet ham i hænde eller straks efter køber har modtaget en prøve af produktet foretage en sådan undersøgelse, som ordentlig forretningsbrug kræver, af henholdsvis produktet eller prøven. Såfremt produktet lider af en mangel, skal køber reklamere skriftligt over for sælger. Reklamationen skal afgives straks– og i intet tilfælde senere end 1 uge – efter det tidspunkt, hvor køber er blevet bekendt med eller burde have været bekendt med manglen. I modsat fald fortaber køber sin ret til senere at påberåbe sig mangelen eller forsinkelsen. Køber bærer, selv om
det er aftalt, at sælger forestår transporten, risikoen for forsinkelse, som opstår efter sælgers overgivelse af produkterne til transportør.

8. Ansvar for mangler
Sælger er kun ansvarlig for fejl eller forsømmelse begået af sælger eller andre, som sælger har ansvaret for. Sælgers ansvar for mangler ved produktet ophører senest 2 år efter overgivelse til køber. Ved byggematerialer omfattet af byggeleverandørklausulen ophører sælgers ansvar i overensstemmelse med AB92 § 10, stk. 4, 5 år efter byggeriets aflevering, dog senest 6 år efter overgivelsen af produktet til køber.
Bliver sælger fra en bygherre mødt med et krav vedrørende mangler ved sælgers produkt, er køber forpligtet til at holde sælger skadesløs for den del af kravet, som køber i henhold til nærværende salgs- og leveringsbetingelser ville have krav på.

9. Produktansvar
Sælger er kun ansvarlig for personskade, hvis det bevises, at skaden skyldes fejl eller mangler begået af sælger eller andre, som han har ansvar for. Sælger er ikke ansvarlig for skade på fast ejendom eller på løsøre, som indtræder, medens materialet er i købers besiddelse. Sælger er heller ikke ansvarlig for skade på produkter, der er fremstillet af køber eller på produkter, hvori disse indgår.
I øvrigt er sælger ansvarlig for skade på fast ejendom og løsøre på samme betingelser som for personskade. Sælger er ikke ansvarlig for driftstab, tabt arbejdsfortjeneste eller andet indirekte tab.
I den udstrækning sælger, måtte blive pålagt produktansvar over for tredjemand, er køber forpligtiget til at holde sælger skadesløs i samme omfang, som sælgers ansvar er begrænset efter de 3 foregående stykker.
Hvis tredjemand fremsætter krav mod en af parterne om erstatningsansvar i henhold til dette punkt, skal denne part straks underrette den anden herom. Sælger og køber er gensidigt forpligtiget til at lade sig sagsøge ved den domstol eller voldgiftsret, som behandler erstatningskrav, der er rejst mod en af dem på grundlag af en skade, som påstås forårsaget af materialet.

10. Begrænsning af forsinkelses-, mangel og/eller produktansvar.
Sælgers forsinkelsesansvar er maksimeret til prisen for den forsinkede leverance. I tilfælde af erstatningsansvar for en forsinket leverance, et mangelfuldt produkt og/eller for defekt produkt omfatter sælgers ansvar ikke drifttab, tidstab, avancetab eller andet indirekte tab.

11. Ejendomsretten til beskrivelser og recepter.
Ejendomsretten til alle opskrifter og tekniske dokumenter til brug ved anvendelsen af leverancer eller dele deraf forbliver hos køber, hvis køber besad ejendomsretten hertil forud for overgivelsen heraf til sælger til brug for opfyldelsen af leverancen eller dele deraf. Sælger forpligtiger sig til ikke at anvende opskrifter og tekniske dokumenter, til ikke at kopierer disse eller uberettiget at bringe disse til tredjemands kundskab udover det omfang, som er nødvendigt til opfyldelse af leverancen. I alle øvrige tilfælde tilkommer ejendomsretten til alle opskrifter og tekniske dokumenter til brug ved udarbejdelsen eller anvendelsen af leverancer eller dele heraf sælger. Køber forpligtiger sig til ikke at anvende opskrifter og tekniske dokumenter,
til ikke at kopiere disse eller uberettiget at bringe disse til tredjemands kundskab udover det omfang, som er nødvendigt til købers anvendelse af leverancen.

12. Værneting og lovvalg
Tvistigheder i anledning af aftalen mellem køber og sælger, herunder nærværende salgs- og leveringsbetingelser, og alt, som har sammenhæng hermed, skal afgøres ved retten i Brædstrup. (Horsens)
Dansk ret finder anvendelse, bortset fra danske internationale privatretlige regler.